NYT:

7. April 2021: Juelsminde Naturlegeparks Padel i pressen: Alle taler om Padel. Ronni står op midt om natten for at booke Padel tid.

20. Marts 2021: På grund af en ustabil Internet-forbindelse til adgangs kode systemet på Padel banerne, var adgangen ustabil eller blokeret omkring week-enden 12. marts til og med 15. marts. Siden da er systemet blevet frakoblet, således at dørene nu er åbne, og Padel spillerne kan frit komme ind og spille på deres bookede tider. Lyset er også tændt konstant. Booking gebyret er nu returneret til alle berørte, og kan benyttes til at booke fremtidige tider.
Internettet er desværre blevet afbrudt udenfor Naturlegeparken, og der arbejdes på højtryk for at få løst problemet permanent.

Flere har foreslået et varslings system, sådan at man kan undgå lange køreture, for blot komme ned og konstatere, at der ikke kan spilles på banerne.

Vi er i foreningen principielt helt enige med alle i, at det er uholdbart med et system, der kan fejle så det udelukker spillere fra at benytte de tider man har betalt for. Især når det sker uden vi selv har haft en mulighed for at forhindre det. Dilemmaet ved fejlen vi netop har måttet konstatere nu, er, at uden Internet kan systemet ikke selv få fat i omverdenen, for at meddele at noget er galt, og en varsling kan derfor først ske, når i hvert fald nogle spillere har kørt forgæves.
Det synes vi ikke er et tilfredsstillende grundlag, for en varsling eller OK melding.

Vi har derfor lagt hovederne i blød så vi kan få lavet en varslings løsning, der helt automatisk, og uden at afhænge af andres aktion, eller mangel på samme, kan sætte en advarsel op her på hjemmesiden, der kan fortælle om der er adgang til banerne, eller ej, samt sikre, at banernes døre holdes konstant åbne og lyset tændt i en fejl-periode. Indenfor den næste uge vil du kunne følge fremskridtet med dette her.

3. Februar 2021: På grund af omfattende uhensigtsmæssigt brug af slettereglen for Padel bookinger, der hidtil har været een time,
ser vi os desværre nødsaget til at fjerne slettetiden for bookinger, indtil videre.
Ændringen sættes i værk gældende fra lørdag den 13. februar 2021, ved booking start 05:00. Mere info, Klik her:

21. August 2020: Begge Padel baner er nu åbne, og der kan bookes tid via vores BOOKING system. Klik her:

13. August 2020: Padel banerne er nu tæt på aflevering, og vi har åbnet vores BOOKING system, så du kan begynde at booke dine tider.

P.t. er Bane 2 (tættest imod NETTO) stadig lukket for klargøring, men Bane 1 (imod Madpakkehuset) forventes klar i løbet af week-enden.
Bane 1 er dog, indtil den er fuldstændig færdigmeldt, blokeret for booking, week-enden ud, og der kan lige nu kun bookes tid fra mandag morgen.
Bliver Bane 1, som vi p.t. har håb om, færdig før mandag morgen, hæver vi booking blokeringen straks det er muligt.

Klik her for at komme til booking systemet.

5. Juli 2020: Juelsminde Naturlegepark har indgået aftale med Globus Data, for online-booking til Juelsminde Naturlegepark Padel.

Følg med her på siden og undersiderne for at lære mere om hvordan du kan booke tider på paddle banerne og få en adgangs-link til booking siden.

BAGGRUNDEN FOR PADEL PROJEKTET:

Padel er en af de hurtigst voksende sportsgrene lige nu, specielt i de store byer. Juelsminde har brug for at tiltrække unge mennesker til byen og skabe positivitet og interesse om byen. Naturlegeparkens bestyrelse kan se fordele og synergier ved at banen etableres sammen med legeparken, da det alt sammen bidrager til, at flere aldersgrupper kan benytte parken.

HVORFOR PADEL?

• Ny og hastigt voksende sport i DK • Børn og voksne kan lege samtidig • Rammer alle målgrupper, både unge som ældre

PADEL FORDELE:

• Nemmere og hurtigere at lære end nogen anden ketsjersport • Det kræver mindre styrke og teknik -> let for børn og begyndere • Padel er ikke så hårdt fysisk som f.eks. tennis, badminton, squash og fodbold -> færre sportsskader. • Padelbaner fylder mindre end tennisbaner -> 2 Padelbaner kan erstatte en tennisbane. • Det er en social sport, da det oftest spilles af 4 spillere • Padel har 2-3 gange mere effektiv spilletid end tennis

SPAR NORD CROWDFONDING

Spar Nord Fonden ønsker at belønne ildsjæles initiativer med mulighed for at lykkes med gode projekter, og har lanceret en platform, så du nemt kan bakke op – helt kontant. Gå allerede nu ind på siden og donér dit beløb: